Materialeforskning i verdensklasse kommer til Øresundsregionen via byggeriet af acceleratorerne ESS og MAX-IV. Der er muligheder for kontrakter og arbejdspladser, og partnerne bag CATE projektet vil bidrage til at vores virksomheder er gearede til at samarbejde og byde på opgaverne.
Leverandører til fremtidens forskning
European Spallation Source (ESS) er under etablering i Lund og bliver et forskningscenter i Lund, som vil rumme et gigantisk mikroskop. Mikroskopet bliver i stand til at fotografere og filme enkelte atomer i mange materialer. MAX IV er et nationalt laboratorium ved Lunds universitet. Laboratoriets acceleratorer producerer røntgen stråler af høj intensitet og kvalitet – og i 2016 vil de have den klareste røntgen stråle i verden.
For at leve op til standarderne for kontrakter indenfor design, byggeri, konstruktion og servicering af accelerator forskningsanlæg skal virksomhedernes forståelse for acceleratorteknik højnes og de højteknologiske kompetencer styrkes. Konstruktionen af en accelerator kræver eksempelvis kundskab i elektronstrålesvejsning, præcisionsbearbejdning af kopper, samt detektor og dataindsamlingsteknikker for kontrol af partikelstråling.
Helt konkret har CATE projektet identificeret virksomheder i Øresund-Kattegat-Skagerrak, der er relevante for acceleratorsektoren og informeret dem om byggeriet af ESS og MAX-IV. Det er virksomheder indenfor eksempelvis materialebearbejdning, måleteknik, konstruktion, ingeniører og automation.
400 virksomheder har deltaget på informationsmøder, 100 virksomheder er registreret på CATEs hjemmeside og 40 har deltaget i individuelle forløb med specifik information om de typer acceleratorkomponenter der skal produceres.
Et væsentligt resultat af CATE projektet er et kompetenceløft til regionale virksomheder om konstruktion og byggeri af et acceleratormodul. Over 200 medarbejdere fra 35 virksomheder har deltaget på seks kurser for kompetenceudvikling indenfor krav og konstruktionsudfordringer ved moderne acceleratorteknik. Virksomhederne har også fået praktisk erfaring ved forsøg med at bygge komponenter til et acceleratormodul.
Grænseoverskridende
En accelerator er et kompliceret byggeri, og der er brug for mange teknikker og kompetencer. Ved at samle virksomheder og eksperter fra hele Øresund-Kattegat-Skagerrak har CATE-projektet bidraget til at skabe synlighed om den klynge af virksomheder, der har de nødvendige specialkompetencer til at bygge en accelerator; fra design til konstruktion og byggeri samt servicering af en forskningsaccelerator. Gennem CATE-projektet har virksomheder, der kan være underleverandører til konstruktion og service af ESS og MAX-IV-acceleratorerne, fået mulighed for at byde ind på opgaver på lige fod med større europæiske virksomheder.
Lunds universitet tager resultaterne fra CATE et skridt videre. Man har etableret et nyt kompetencecentrum, på Lunds Tekniske Højskole, ProMaTen, der skal fortsætte den kompetenceudvikling af virksomheder der blev påbegyndt gennem CATE. Læs mere her.
Læs mere om CATE her