Jomfruhummerfiskeri for 30 millioner Euro - kan det blive bedre?

Bærekraftig Sjøkrepsfiske
Fiskerierhvervet er en stor industri i vores region. I de seneste år, er der fisket jomfruhummere for 30 millioner euro – men kvoten ikke udnyttet endnu. Med den rette viden om bestande og bedre teknikker kan vi udnytte kvoten – og opnå større indtjening og et bæredygtigt fiskeri.

Fælles viden giver bedre fangster

Tre faktorer er centrale for bæredygtigt fiskeri – viden om bestand, den rigtige fangstadfærd og afsætningsmuligheder/markedsadgang. Derfor har partnerne bag projektet bragt fiskere sammen på tværs af grænser for at dele viden om redskaber og fisketeknikker. De har også inddraget forskningsinstitutioner så fiskerne får adgang til den nyeste viden.

Fangstredskaber og adfærdsændringer er centrale for at mindske fiskeriets påvirkning af havbunden og sikre bæredygtigt fiskeri. For at udnytte kvoten og skabe størst mulig indtjening, skal fiskerne have den nyeste viden om forskellige typer fangstredskaber, der beskytter havbunden og minimerer fangst af andre eller for små fisk (bifangster).

Gennem projektet er der sket en organiseret videndeling mellem fiskere i de tre lande og forskere. Det giver fiskerne en bredere viden om, hvordan og hvor de kan fiske bæredygtigt.

Redskaber til planlægning af fiskeri

Et resultat af samarbejdet er en model til at forudsige udvikling af bestande. Bestandstørrelsen varierer mellem forskellige steder i KASK. Og derfor kan øget viden om, hvor bestandene af jomfruhummere findes give fiskerne mulighed for at planlægge deres fiskeri og hvilke redskaber de skal anvende.

Et andet resultat af projektet er en samling af tre nationale databaser om jomfruhummerbestandene i Kattegat-Skagerrak.

Du kan læse mere om projektet på deres hjemmeside  eller du kan læse deres rapport om forsøgsfiskeri med jomfruhummertejner i Kattegat-Skagerrak.

Fakta om projektet

Kontakt:

Rikke Frandsen

rif@aqua.dtu.dk

+45 35 88 32 70

Webside:

www.imr.no/sjokrepsfiske/nb-no

Projektet bidrager til at: Hållbar ekonomisk tillväxt

Delprogram: Kattegat/Skagerrak

Lead Partner: Danmarks tekniska Universitet, DTU Aqua

Norsk Prosjekteier: Havforskningsinstituttet-IMR

Projektpartnere: Aalborg universitet, Dansk Fiskeriforening, Sveriges Lantbruksuniversitet

Projektperiode: 1 juni 2012 – 31 december 2014[Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 1 525 482 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 521 767 EUR

Udbetalt støtte fra norsk IR-midler: 192 778 EUR

Kontakt: Rikke Frandsen

E-mail: rif@aqua.dtu.dk

Tel: +45 35 88 32 70

Webside: www.imr.no/sjokrepsfiske/nb-no