Ka' du li' Østers? Samarbejdet i Nord-Ostron projektet har givet virksomheder indenfor Østersproduktion nye muligheder.

NORD-OSTRON
Kattegat-Skagerrak området har stort potentiale for østersproduktion og afsætning. Men det udnyttes ikke. Østersproducenterne er ofte små, og alene har de ikke tilstrækkelige ressourcer til udvikling. Gennem samarbejdet i Nord-Ostron projektet har virksomheder og forskning opnået en kritisk masse og udviklet tekniske forbedringer for en mere stabil produktion af østers.

Potentiale for eksport – men mangel på ressourcer

NORD-OSTRON har skabt samarbejde mellem de små virksomheder og forskningsmiljøerne. De små virksomheder har brug for denne viden til at udvikle nye forretningsområder og en mere bæredygtig produktion.

Hvis de arbejder sammen om udvikling af deres virksomheder er eksport- og vækstpotentialet stort. Forskningsmiljøerne er også små enheder, der har brug for samarbejdspartnere. Gennem samarbejde kan der opnås kritisk masse til at drive udviklingen fremad mod en bæredygtig østers-industri. 

Der er skabt grobund for Østersproduktion

For at sikre fortsat udvikling indenfor Østersindustrien har projektet udarbejdet 6 byggesten for innovation til de små producenter. Dette skal sikre fortsat innovation og vækst i branchen. 

Hvis du tænker på at starte din egen østersproduktion op, kan du hente gode råd om opdræt, risici, regler og økonomi i ”Håndbog for Østersopdrættere”. Du kan også deltage i et lynkursus i østersproduktion.

Som opdrætter, kan du deltage i Østers netværket, hvor du sammen med andre opdrættere, myndigheder og forskere kan udvikle din forretning og få del i viden om bl.a. tekniske forbedringer i forhold til en mere stabil yngelproduktion. Du kan få mere information om netværket ved Göteborgs Universitet, Vattenbrukscentrum Väst.

Østersproduktion – eksport og vækst i fremtiden

Kattegat/Skagerrak kan blive en fremtrædende spiller på verdensmarkedet for østers af meget høj kvalitet. For at sikre positionen har projektet udarbejdet en strategi- og handlingsplan med anbefalinger til konkrete handlinger. Eksemplevis kan fælles branding og fælles skandinaviske normer for levnedsmiddelkontrol være med til at sikre fortsat vækst.

Se film

Fakta om projektet

Kontakt:

Susanne Lindegarth, Mare Novum

susanne.lindegarth@marecol.gu.se

Tel. +46 (0)52 66 86 78

Webside:

www.marenovum.loven.gu.se/Nord-Ostron/index.html

Delprogram: Kattegat/Skagerrak

Lead Partner: Göteborgs Universitet

Norsk Prosjekteier: Universitetet for Miljø og Biovitenskap

Projektpartnere: Göteborgs Universitet, Universitetet for Miljø og Biovitenskap, Västra Götalandsregionen, Dansk Skaldyrcenter, Center for Forskning og Forvaltning af skaldyr, Mare Life, Oslo Teknopol, Ostrea Sverige AB

Projektperiode: 1 juni 2009 - 31 maj 2012[Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 2 017 210 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 717 989 EUR

Udbetalt støtte fra norsk IR-midler: 273 801 EUR

Kontakt: Susanne Lindegarth, Mare Novum

E-mail: susanne.lindegarth@marecol.gu.se

Tel: Tel. +46 (0)52 66 86 78

Webside: www.marenovum.loven.gu.se/Nord-Ostron/index.html