Etablering af Center for hjertestop i Øresundsregionen
Kun 10 procent af dem, der får hjertestop udenfor hospitaler, overlever de første 30 dage. Samarbejdet i projektet Etablering af et Center for Hjertestop i Øresundsregionen skal være med til at forbedre overlevelseschancerne ved en bedre indsats i hele forløbet fra alarm til hospitalsindlæggelse og rehabilitering.

Dine chancer for overlevelse efter et hjertestop afhænger af, hvordan hele behandlingsforløbet er; fra tilkaldelsen af en ambulance, om der er tilskuere, der kan hjælpe med hjertemassage, inden ambulancen når frem, og ambulancepersonalets indsats. Der er brug for tæt samarbejde og bedst mulig viden i hele overlevelseskæden for at forbedre din overlevelsesmulighed.

Tidlig indsats og bedre rehabilitering

Projektet har samlet viden og ekspertise indenfor hjertestop på tværs af Øresund og etableret et netværk mellem specialister på området. Resultaterne af dette samarbejde er forskningsresultater, serviceløsninger og ændrede arbejdsmetoder.  

Projektet har blandt andet udviklet fælles retningslinjer for hvordan læger stiller en prognose for hvor meget hjernen har taget skade efter et hjertestop. Partnerne har også arbejdet med at identificer typer af medicin, som øger risiko for hjertestop og de har kortlagt, hvordan alder, sportsaktivitet og erhvervsaktivitet har betydning for overlevelse efter genoplivning.

Et andet væsentligt resultat af projektet er udvikling af nyt apparatur, LUCAS, til behandling af hjertestop i samarbejde med Medicon Valley Alliance, en organisation indenfor life science i Øresund og medlemmerne er virksomheder, universiteter, hospitaler og lignende.

Et helt praktisk forsøg i projektet er arbejdet med at indføre SMS-livredning i Øresund. Hvis det indføres, vil frivillige, der har fået uddannelse i hjertemassage, få en SMS, hvis der er alarm om et hjertestop i nærheden.

Tværnational ekspertise forbedrer arbejdsgange

Samarbejdet over Øresund har givet adgang til ekspertise og erfaringer fra hele Øresundsregionen og givet partnerne indsigt i andre metoder og arbejdsgange. Eksempelvis har partnerne identificeret forskellige arbejdsgange i alarmeringsprocessen og den præ-hospitale behandling. Denne synliggørelse af fordele og ulemper ved specifikke arbejdsgange vil på sigt føre til forbedringer. Samarbejdet har allerede nu ført til ændrede arbejdsmetoder i blandt andet Danmark, hvor man har hentet inspiration i Lund til at ændre rehabiliteringen.

Du kan læse mere om resultaterne på hjemmesiden Center for Hjertestop i Øresundsregionen.

Fakta om projektet

Kontakt:

Jesper Kjærgaard

jek@dadlnet.dk

+45 35 45 09 69

Delprogram: Öresund

Lead Partner: Rigshospitalet København

Projektpartnere: Skånes Universitetssjukhus, Gentofte Universitetshospital, Den præhospitale Virksomhed i Region Hovestaden, Helsingborgs lasarett och Lunds universitet.

Projektperiode: 1 januari 2013 - 31 december 2014[Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 2 395 272 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 1 197 635 EUR

Kontakt: Jesper Kjærgaard

E-mail: jek@dadlnet.dk

Tel: +45 35 45 09 69