Øresund Life Science - klar til den globale konkurrence?

Medicon Valley - en Life Science region i världsklass
Medicon Valley i Øresundsregionen er god, men ikke verdensklasse. Det var konklusionen på en undersøgelse fra 2011 af PriceWaterhouseCoopers. Partnerne bag projektet ”Medicon Valley – en Life Science region i verdensklasse” har derfor kortlagt, hvad der skal til, for at vi kan klare os i den globale konkurrence og hente investeringer og arbejdspladser til Øresundsregionen.

Én vision – flere styrkepositioner

Øresundsregionen er relativt lille, men vi har spidskompetencer og viden i verdensklasse indenfor forskning i blandt andet kræft, diabetes og infektionssygdomme. Derfor har partnerskabet arbejdet på én fælles vision for hele Øresundsregionen for at skabe øget synlighed og kontakter internationalt for at tiltrække forskere, investeringer og virksomheder. 

Resultatet af samarbejdet er en fælles vision og enighed om ti styrkepositioner baseret på fælles danske og svenske styrker. Ud af disse betegnes fem som ekstra stærke styrkepositioner, såkaldte fyrtårne, indenfor Immune Regulation, Drug Delivery, System Bioligy, Structure Biology og Independent Living. 

Du kan læse og få mere information om hvert fyrtårn på Medicon Valley Alliance hjemmeside

International synlighed skaber konkrete regionale resultater 

Et væsentligt resultat af projektet er den yderligere fokusering på tre fyrtårne, hvor der er udarbejdet visionspapirer med helt konkrete handlinger til, hvordan styrkepositionerne kan udnyttes og skabe investeringer og arbejdspladser. En af anbefalingerne er, at der indenfor Structural Biology fokuseres på øget samarbejde mellem industri og forskning.

For at realisere visionspapirerne har partnerne også udarbejdet fokuserede kommunikations- og markedsføringsplaner for hvert område. Et konkret resultat af det arbejde er 27 internationale samarbejdsaftaler, fire virksomhedsetableringer og otte eksportaftaler.

Den rette kombination af viden og kompetencer

For at skabe en Life Science-region i verdensklasse skal vi bruge de samlede kompetencer i hele Øresundsregionen. Store danske virksomheder har brug for svenske universiteter til uddannelse af specialistkompetencer. Og mindre svenske virksomheder har brug for kontakt til danske akademiske institutioner og til de større danske virksomheder.

De første skridt er taget gennem projektet. Det etablerede netværk og kendskab til kompetencer og viden i hele Øresundsregionen er grundstenen for, at vi i fremtiden kan udnytte ressourcer og viden til at sætte Øresundsregionen på Life Science-verdenskortet.

Bliv klogere på Structural Biology eller Drug Delivery her

 

 

 

Læs mere om Medicon Valley på www.mva.org

Fakta om projektet

Kontakt:

Christine Mellborg

christine.mellborg@skane.com

+46 40 675 34 90

Delprogram: Öresund

Lead Partner: Invest in Skåne AB

Projektpartnere: Medicon Valley Alliance

Projektperiode: 1. november 2011 - 31. oktober 2014[Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 3 234 093 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 1 617 045 EUR

Kontakt: Christine Mellborg

E-mail: christine.mellborg@skane.com

Tel: +46 40 675 34 90