Svensk-dansk samarbejde giver unge mulighed for at tage medansvar for et job.

NEO - NGO, Erhvervsliv och det Offentliga
Stigende ledighed blandt unge er en fælles udfordring, der kræver fælles løsning. Ved at samle NGO’er, virksomheder og jobcentre har projekt NEO skabt en model, der kan give de unge medansvar for at komme i beskæftigelse.

Inddragelse og medansvar

Det er grænseoverskridende når NGO’er, virksomheder og kommunerne arbejder sammen om for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden. Og projekt NEO har ved at samle forskningsviden, virksomheder, kommunale jobcentre og de unge selv skabt en model, der kan bidrage til at få flere unge i arbejde.

Resultatet af projektet er en model, der tager afsæt i de unges behov og kompetencer og skaber individuelle forløb, hvor de unge skal tage medansvar for egen udvikling og egen beskæftigelse. Det er et dynamisk kvalificeringsforløb, der tilpasses den enkeltes behov, og hvor både virksomheder og kommunen indgår som aktive medspillere. NGO’erne er tovholderen på processen. De er i øjenhøjde med de unge og fungerer som brobygger mellem de unge, virksomhederne og kommunen.  

Du kan få et hurtigt overblik over modellen her.

Beskæftigelsesindsats bryder grænser

Samarbejdet i projektet har bragt aktører sammen, der ikke traditionelt arbejder sammen om nedbringelse af ledighed blandt unge. De kommunale medarbejdere har fået indsigt i, hvordan løsninger kan findes ved at inddrage virksomheder i stedet for offentlige organisationer og give de unge medansvar i processen. Projektet har bidraget til forandringer i arbejdsmetoder. Blandt andet bruger region Skåne og Gladsaxe kommune modellen.

Hvis du vil mere i dybden, kan du læse bogen om modellen her.

Fakta om projektet

Kontakt:

Annika Svensson

+45 22 88 26 40

Webside:

neo-web.eu

Lead Partner: Askovfonden

Projektpartnere: Region Skåne, Trelleborgs kommun, Kommunförbundet Skåne, Föreningen Furuboda, Arbetsförmedlingen, ABF Mitt Skåne, Huset Venture, Vinsa – VirksomhedsNetværk for Socialt Ansvar, CABI, Københavns Kommune

Projektperiode: 3. september 2012 - 31. december 2014[Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 868 744 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 434 372 EUR

Kontakt: Annika Svensson

Tel: +45 22 88 26 40

Webside: neo-web.eu