PreventingDropout
1 ud af 6 unge får ikke en ungdomsuddannelse. Hvordan får vi dem til at blive?
Erfaringer fra både Danmark og Sverige viser, at 20 procent af en ungdomsårgang ikke gennemfører eller får en fuldstændig ungdomsuddannelse. Derfor samarbejder 11 ungdomsuddannelsesinstitutioner i Øresundsområdet i projektet Preventing Dropout om at skabe en fælles platform for viden og erfaringsudveksling for at fastholde de unge på skolebænken.

Motivation og fagligt niveau fastholder elever

Over 100 lærere og vejledere fra danske og svenske ungdomsuddannelser har gennemført forskellige pilotforsøg for at fastholde elever på skolebænken. Indenfor de fem emner trivsel/elevhelse, udvikling af fremtidens vejledning, sprogligudvikling, inkluderende undervisning og ledelse med fokus på fastholdelse har lærere og vejledere udvekslet erfaringer og arbejdet på skoler på den anden side af Øresund.

Resultaterne af projektet er entydige. Hvis elevernes trivsel, motivation, deltagelse, relationer og faglige niveau øges, stiger sandsynligheden for at de gennemfører en ungdomsuddannelse. Eksempelvis gavner den sproglige udvikling elevernes faglige niveau, mens inkluderende undervisning forbedrer elevernes motivation og deltagelse i undervisningen.

Projektet kan også konkludere, at vejlederne og lærerne skal lære om fremtidens vejledning og hvordan den kan styrke elevernes sociale og personlige kompetencer. På den måde kan eleverne mestre både deres fritid og skolelivet.

Fremtiden er i lærernes hænder

Den eksterne evaluering af projektet er klar: en ”fortsat implementering på skolerne sandsynliggør en højere grad af fastholdelse”. Dertil angiver 86 procent af de i alt cirka 1000 deltagere i projektets aktiviteter, at de vil anvende metoderne fremover på deres egen skole. Udover partnerne i projektet arbejder yderligere syv ungdomsuddannelser i Danmark og tre gymnasieskoler i Sverige videre med resultaterne fra projektet. Og Malmøs uddannelsesforvaltning har skrevet strategier og målsætninger for forebyggelse ind i deres handlingsplan.

Du kan se filmen ”Nutidens Unge – Fremtidens Vejledere”

Se film om projektet

 

Læs mere om projektet

Preventing Dropout_folder SE

Præsentationsrapport:
"Preventing Dropout" (SE)

Læs mere om projektet.

Preventing Dropout_folder DK

Præsentationsrapport:
"Uden håndjern & benlås - Fastholdelse uden tvang"

Læs mere om projektet

Fakta om projektet

Kontakt:

Kristine Hecksher

kr@voff.dk

+45 33 96 40 77

Webside:

www.preventingdropout.com/forside

Delprogram: Øresund

Lead Partner: Videnscenter om fastholdelse og frafald

Projektpartnere: Malmø Stad, FoU-utbildning Malmø, Høje-Taastup Gymnasium, Avedøre Gymnasium og HF, Rødovre Gymnasium, Tårnby Gymnasium og HF, Copenhagen-West, UU: Center Syd, Københavns Åbne Gymnasium, Kongsholm Gymnasium og HF

Projektperiode: 15. september 2011 - 14. september 2014[Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 2 070 866 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 1 035 433 EUR

Kontakt: Kristine Hecksher

E-mail: kr@voff.dk

Tel: +45 33 96 40 77

Webside: www.preventingdropout.com/forside