Øresund Business Match arbejdede for at nedbryde grænserne mellem markeder og skabe kontakt mellem virksomheder og investorer fra Sverige og Danmark.

Øresund Business Match
Matchmaking på tværs af landegrænser kan være svær på grund af forskellige kulturer og regler – det gælder også for firmaer og investorer på hver side af Øresund. Men firmaer og investorer er nødt til at finde sammen for at øge effektiviteten og den samlede velfærd i regionen. Øresund Business Match arbejdede for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at finde det rette match.

Grænser hindrer velfærd
Nationale regler, virksomhedskulturer og manglende kendskab til markedet på den anden side af Øresund. Grundene til, at mange af de 250.000 små og mellemstore virksomheder i regionen ikke investerer i markedet på den anden side af Øresund, er mange. Men manglende investering hindrer udvikling af effektiviteten, produktiviteten og i sidste ende en samlet forbedret samfundsøkonomisk velfærd for regionens borgere. Projektet Øresund Business Match arbejdede derfor for at nedbryde grænserne mellem markeder og skabe kontakt mellem virksomheder og investorer fra Sverige og Danmark.

“A match made in Øresund”
Øresund Business Match gennemførte to finansielle matchmaking-arrangementer, hvor i alt 20 virksomheder blev matchet med godt 40 investorer. Derudover oprettede man et netværk mellem danske og svenske venture-investorer (investering i nye virksomheder) for at gøre mulighederne for fælles investeringer på tværs af Øresund bedre.

Fortsat rådgivning
Selvom projektet er slut, findes flere af idéerne bag, blot i nye klæder. Tanken om at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at investere i den anden side af Øresund er fortsat i Öresund Business. Öresund Business er et samarbejde mellem flere parter, blandt andet Malmö stad og Københavns Erhvervsservice, om at opbygge en permanent rådgivning for virksomheder i Øresundsregionen.

Fakta om projektet

Kontakt:

Bent Kiemer

BK@erhverv.net

+45 45 27 10 10

Webside:

oresundbusinessmatch.blogspot.dk

Delprogram: Öresund

Lead Partner: Erhverv.net

Projektpartnere: Region Skåne, Københavns Kommune (KEC), Region Hovedstaden, Region Sjælland, Helsingborg Stad, Malmö Stad, Helsingør Kommune og Erhvervssamarbejdet Sjælland

Projektperiode: 1. januar 2010 - 31. december 2012[Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 364 538 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 182 269 EUR

Kontakt: Bent Kiemer

E-mail: BK@erhverv.net

Tel: +45 45 27 10 10

Webside: oresundbusinessmatch.blogspot.dk