Folkemødet 2021: Kan samarbejde bekæmpe pandemien?
Hør, hvordan hospitaler og regioner har fundet mulige løsninger i Sverige og Norge – og EU-penge til at undersøge dem.
17 juni 2021 kl. 09.15-10.00 OBS! Evenemangetdatumet har redan passerat!
Plats: Online
Kan man indlægge patienter med corona i eget hjem? Hvordan håndterer man pandemien i Sverige og Norge? Og kan samarbejde være en del af løsningen, når det kommer til at bekæmpe corona?
Læger, sygeplejersker og regioner har kæmpet under corona-pandemien. Trusler om overdødelighed, overfyldte hospitalsstuer og økonomisk uoverskuelige konsekvenser har været konstante og løsningerne få. Alligevel har en række aktører set værdien i at kigge over grænsen til vores nabolande i Skandinavien for at finde mulige løsninger.
På seminariet kan du få del af den viden om corona-bekæmpelse, som de har hentet hjem fra Sverige og Norge. Du kan blandt andet møde aktører fra Region Sjælland, som fortæller om deres undersøgelse af at indlægge patienter i eget hjem. Du vil også kunne høre om mulighederne for at søge EU-midler som en del af løsningen.
Flere deltagere kommer på programmet løbende.
Tilmeld dig her. Länk till annan webbplats, öppnas i nytt fönster.