Projektet Øresundsregionen som kreativ metropol ville styrke kulturens rolle som drivkraft i en bæredygtig samfundsudvikling.

Øresundsregionen som kreativ metapol
Kan kunst og kreativitet skabe et bedre samfund? Kulturens rolle som vækstmotor får større og større betydning i den vestlige verden. Projektet ville udvikle Øresundsregionen som et kreativt brand.

Kultur kan skabe vækst
Kultur og kreativitet er blevet mere tydelig i den kommunale, regionale og nationale dagsorden. Det forventes, at offentlige forvaltninger skal være i stand til at skabe nye veje til vækst. Projektet Øresundsregionen som kreativ metropol ville styrke kulturens rolle som drivkraft i en bæredygtig samfundsudvikling ved at øge samarbejdet mellem offentlige myndigheder og universiteterne i regionen. 

Projektet tog udgangspunkt i ambitionen om at indløse kulturens potentiale for at skabe vækst gennem to forskellige tilgange: dels at udvikle kommunernes kompetencer (internt), dels at opbygge netværk og samarbejder mellem kommuner, regioner, universiteter og virksomheder (eksternt). Ambitionen var at arbejde med begge tilgange på samme tid.

Et kreativt brand
Projektet var et laboratorium, hvor nye kreative metoder kunne udvikles og afprøves i projekterne inden de anvendes i hverdagen. Formålet var at udvikle kendetegn for regionen, der kunne præsentere Øresundsregionen som et kreativt brand. Fokus var på kompetenceudvikling, vidensnetværk, modelprojekter for fremtidige strategier og en kortlægning af kreative virksomheder i Øresundsregionen. 

Projektet kom i mål med en række vigtige resultater. Delprojekterne stod for at gennemføre i alt fire kortlægningsprojekter (tre i Kultur og erherv og én i Børnekultur), to modeller for inddragelse og deltagelse, to fortælle-projekter, et unge-netværk og meget mere. Samtidig gennemførte rojektet mere end 20 tværgående, faglige udviklingsseminarer for deltagere og netværk indenfor projektets fire temaer.

Fortsætter i netværk
Projektet fik gennemført dele af de aktiviteter, man ville gennemføre. Det vigtigste resultat var etableringen af de interregionale netværk, som har skabt grobund for videre samarbejde. Netværket for unge kulturentreprenører, der var udviklingen af en model for unges egen styring og deltagelse i udviklingsprocesser og netværk, er fortsat i Kulturmetropol Øresund, som vil skabe en platform til at løfte kulturen i kulturregionen.

Rapporter

Øresundsregionen som kreativ metropol antologi

"Deltagelse og kreativitet - Resultater og erfaringer fra Kreativ Metapol"

 

 

Øresundsregionen som kreativ metropol_rapport

"Grænseløs kultur - Børne- og ungekultur i Öresundsregionen"

Fakta om projektet

Kontakt:

Herlev Kommune

Delprogram: Øresund

Lead Partner: Herlev Kommune

Projektpartnere: Albertslund Kommune, Frederiksberg Kommune, Køge Kommune, Ballerup Kommune, Hvidovre Kommune og Furesø Kommune og Region Skåne, Höör kommun, Hörby kommun, Kristianstad kommun, Simrishamn kommun, Hässleholm kommun, Lund kommun, Malmö kommun samt Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og Malmö Högskola

Projektperiode: 1. oktober 2008 - 30. september 2011[Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 1 861 379 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 782 300 EUR

Kontakt: Herlev Kommune