Oslo-Göteborg-København, et område med 8 millioner mennesker og potentiale for vækst og innovation.

COINCO North II
Der bor 8 millioner mennesker i transportkorridoren fra Olso, via Göteborg, regionerne Halland og Skåne og til København. Ifølge partnerne bag projektet The Scandinavian 8 Million City er der potentiale for at skabe en region med global konkurrencekraft, hvis arbejdskraften kan bevæge sig hurtigt og nemt i regionen. Derfor har partnerne undersøgt, hvordan regionen kan bindes sammen med en mere effektiv jernbanestruktur.

Højhastighedstog mellem Oslo og København

Skandinaviske virksomheder konkurrerer internationalt. Hvis virksomhederne skal skabe vækst og arbejdspladser, har de behov for et sammenhængende arbejdsmarked. Et arbejdsmarked, hvor medarbejderne har optimale pendlermuligheder til at arbejde i store dele af regionen, uanset hvor de bor. Forudsætningen er, ifølge partnerskabet, en udbygget og velfungerende jernbanestruktur.

I projektet har partnerne derfor arbejdet med tre perspektiver.

  • De kortsigtede løsninger, hvor de eksisterende jernbanenet og Intercity-forbindelser forbedres, så gods og passagerer kan transporteres hurtigere.
  • Det mere langsigtede perspektiv med en analyse af, hvordan højhastighedstog kan blive til virkelighed på denne strækning og samtidig skabe sammenhæng til det øvrige jernbanenet.
  • Og hvordan det hele kan finansieres.

Et væsentligt resultat af projektet er etableringen af et skandinavisk samarbejde om en grøn transportkorridor, hvor strækningen Oslo-Hamborg er blevet til én af ni prioriterede transportkorridorer i Europas TEN-T netværk (TransEuropæisk Transport Netværk).

Partnerskabet har også opnået de første vigtige skridt mod en skandinavisk aftale om strækningen Oslo-Göteborg-København. Som følge af projektets arbejde og analyser er der nu afsat 100 millioner kroner ekstra af det norske statsbudget til at planlægge en udbygning af InterCity-forbindelsen Oslo-Göteborg. Og en svensk undersøgelse, der skal se på hvordan en højhastighedsjernbane Oslo-Göteborg-København kan lade sig gøre, er sat i gang.

Nationale planer skal ses i et tværnationalt samarbejde

Samarbejdet på tværs af kommuner og regioner i Norge, Sverige og Danmark har sat fokus på de skandinaviske potentialer ved en højhastighedsforbindelse. Projektet har trukket de nationale planer frem i en tværnational sammenhæng og via talrige møder og informationsindsatser vist overfor de nationale myndigheder og politikere, hvordan samarbejde om en god infrastruktur er en forudsætning for vækst og konkurrencekraft.

Den største udfordring partnerskabet har mødt, er at få nationale politikere og planmyndigheder til at se fordelen ved at samarbejde om helhedsløsninger til skandinavisk transport og at trække de nationale planer ud i et tværnationalt samarbejde.

Projektet har muliggjort volumen og større synlighed overfor nationale og regionale politikere. Blandt andet har Norsk, Svensk og Dansk Industri gennem projektet skrevet et fælles brev til de tre transportministre. Ved at den samlede skandinaviske industri står sammen får det større vægt i de nationale politiske kredse.  Dette har partnerne brugt til at fremme debatten i alle tre skandinaviske lande.

Se film

Fakta om projektet

Kontakt:

Floire Nathanael Daub

floire.daub@byr.oslo.kommune.no

+47 23 46 12 42 / +47 93 45 61 46

Webside:

www.8millioncity.com

Projektet bidrager til at: Binda samman regionen

Lead Partner: Business Region Göteborg AB

Norsk Prosjekteier: Oslo kommune

Projektpartnere: Västra Götalandsregionen, Region Halland, Region Skåne, Göteborg Stad, Helsingborg stad, Trafikverket, Akershus fylkeskommune, Østfold fylkeskommune, Statens vegvesen, København kommune, Region Hovedstaden

Projektperiode: 1 November 2011 – 31 October 2014[Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 2 964 777 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 1 067 897 EUR

Udbetalt støtte fra norsk IR-midler: 195 770 EUR

Kontakt: Floire Nathanael Daub

E-mail: floire.daub@byr.oslo.kommune.no

Tel: +47 23 46 12 42 / +47 93 45 61 46

Webside: www.8millioncity.com