Forsvinder torsken fra Kattegat-Skagerrak? De seneste 20-30 år er torskebestanden i Kattegat-Skagerrak mindsket dramatisk, og hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi at torsken forsvinder helt fra Kattegat og Skagerrak.
Derfor har CodS projektet samlet forskningsinstitutioner fra de tre skandinaviske lande for at samle al deres viden om bestande, DNA, bevægelser og yngel for at finde en løsning, der sikrer, at vi også har torsk i Kattegat og Skagerrak i fremtiden.
Genetablering er én vej
CodS-projektet har muliggjort en kortlægning af torskebestanden ved at samle forskningsviden og undersøgelser af torske-DNA. Der findes både torskebestande, der stammer fra Nordsøen, men også unikke torskebestande fra fjorde. Fælles for alle er, at Oceanografiske modeller viser, at Kattegatområdet er væsentligt for torskeudviklingen.
Gennem CodS er der gjort forsøg med torskeyngel, som kan være en mulig vej til genetablering af lokale bestande – men det kræver økonomi. Og selvom forbrugerne er villige til at betale mere for torsken, er det stadig ressourcekrævende.
Torsken skal selv gøre arbejdet
Da torsken ikke er helt væk fra Kattegat-Skagerrak anbefaler partnerne bag CodS, at man forsøger at lade torskebestandene genetablere sig selv. Det er blevet muliggjort af den nuværende fredning af torsken.
Derudover er anbefalingen at fiskeri, der kan forstyrre torsken på dens ynglepladser stoppes og at der visse steder udvikles lokale handlingsplaner, hvis vi i fremtiden ønsker at spise torsk fra Kattegat-Skagerrak.
