Musikalsk Oplevelsesdesign
I Skandinavien har vi meget at byde på indenfor klassisk musik. Men publikumstallet er ikke så højtsom det kunne være. Partnerne bag projekt Musikalsk Oplevelsesdesign mener, at der er behov for nye og anderledes tilgange til den klassiske musik for at tiltrække tilhørere. Derfor har partnerne afprøvet forskellige tiltag for at komme ud til publikum og komme i dialog.

Klassisk musik i nye klæder  

Partnerne har afprøvet forskellige tiltag til, hvordan den klassiske musik og kunst kan komme i kontakt med publikum. Der er indenfor den klassiske musik ikke samme tradition for tæt kontakt med publikum under og efter koncerten som indenfor pop- og rockmusik.

Eksempelvis har partnerne forsøgt at forstærke og forlænge koncertoplevelsen ved at anvende en koncerthus-foyer til til en temaudstilling. I forbindelse med opførelse af Stravinskijs koncert ”Ildfugl” i Malmø koncerthus i oktober 2014 blev det til udstillingen ”Tøj og Toner” om relationen mellem Stravinskij og Coco Chanel.

Partnerskabet har også udviklet en app, hvor publikum ved at bruge app’en ”In Case of Emotions” (også kaldet Opus Lux) kan styre lyssætningen til klassiske koncerter. Når musikken spiller, vælger det enkelte publikum den farve, som musikken inspirerer til. På den måde skabes en unik lysscenografi til hver koncert.  Læs mere om Opus Lux.    

Passagerer ved Kastrup metrostation kunne i december 2014 komme tæt på og bag om den klassiske musik. En storskærm viste orkesterforberedelser og morgentræning ved den kongelige ballet. Og de forbipasserende kunne selv styre, hvem de ville se ”back-stage”.

Klassisk musik krydser grænser

Publikum kan nemt tage over grænsen for oplevelser. Men hvad med kunstnerne og musikerne? Udøvere af klassisk musik er en lille gruppe mennesker. At de kan tage arbejde i hele Skandinavien er væsentligt for udbredelsen af klassisk musik. Som projektet udtrykker det, er det generelt ”vigtigt at kunstnere, der arbejder på begge sider af Øresund og kulturinstitutioner, der rekrutterer musikere/kunstnere i midlertidige ansættelser har tydelig information om de mest almindelige regler i forhold til at virke i de to lande”. Du kan læse flere eksempler på konkrete grænseproblemer og løsningsforslag i rapporten om grænsehindringer.

Du kan læse mere om resultaterne fra projektet I bogen ”How the lion learned to moonwalk”, som du kan downloade her på siden. Hvis du er interesseret i flere resultater fra projektet, så kig nærmere på deres hjemmeside, hvor der findes flere film og rapporter.

Se filmen der komplementerer bogen her

 

Arts & Audience 2014

Øresundstinget 2013:

Här kan du se fler filmer från projektet.

Fakta om projektet

Kontakt:

Karolina Rosenqvist

karolina.rosenqvist@mah.se

+46 (0)706 55 52 65

Webside:

cmec.mah.se/

Delprogram: Öresund

Lead Partner: Malmö symfoniorkester

Projektpartnere: Det Kongelige Danske Akademis Skoler for Arkitektur Design og Konservering, Öresundskomiteen, Det Kongelige Teater, Sjællands Symfoniorkester, Malmö Högskola-MEDEA

Projektperiode: 1 september 2012 – 31 december 2014[Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 1 548 000 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 774 000 EUR

Kontakt: Karolina Rosenqvist

E-mail: karolina.rosenqvist@mah.se

Tel: +46 (0)706 55 52 65

Webside: cmec.mah.se/