Öresundsklassrummet - ungas delaktighet i framtidens hållbara samhälle
Hvem er bedre til at sikre fremtiden, end de mennesker, der skal leve i den? Projekt Öresundsklassrummet tog udgangspunkt i at uddanne svenske og danske skoleelever fra 7., 8. og 9. klasse i holdbar udvikling.

Fokus på holdbar udvikling
Holdbar udvikling får stort fokus i disse år, og blandt andet har FN udråbt år 2005 til 2015 som et årti med fokus på uddannelse inden for emnet. Målet er, at alle mennesker skal være motiverede og have den rette viden til at kunne deltage i en holdbar udvikling.

Projektet Öresundsklassrummet ville uddanne skoleelever inden for holdbar udvikling, så de kunne vokse op som aktive deltagere i at skabe et holdbart samfund. Undervisningen skulle være så nyskabende og engagerende som muligt. Projektet arbejdede derfor for at skabe større samarbejde over Sundet, så undervisningen kunne knyttes tæt til den bedste viden fra forskningsverdenen og de omkringliggende samfund.

Elever udvikler løsninger
Projektet tog udgangspunkt i at uddanne elever fra 7., 8. og 9. klasse inden for holdbar udvikling. Omkring 280 elever fra 12 klasser i regionen deltog i arbejdet med holdbar udvikling både på deres skoler og i lokalområderne. Fokus var på at engagere eleverne i en levende læringsproces, hvor de er en del af udervisningen fra begge sider af kateteret.

De unge arbejdede inden for temaerne holdbar byudvikling og grøn mobilitet, grøn teknologi samt klima og demokrati. Eksempelvis indførte elever affaldssortering på deres skoler, gav inputs til byplanlægning og var med til at udforme en klimaudstilling på Energi- og Vandværkstedet i København.

En anden aktivitet i projektet var udviklingen af de såkaldte lærercirkler. Malmö universitet og Lunds universitet udviklede et fælles skoleudvekslningsprogram, hvor 25-30 lærere deltog i lærercirkler. Her blev lærernes egne spørgsmål om undervisningen diskuteret af en mentor fra et af de to universiteter og af lærerne i lærercirklen. Arbejdet førte til udviklingen af en Teacher's Guide, som du kan læse mere om her .

Fortsætter i del 2
Öresundsklassrummet har ført til forskellige samarbejder mellem universiteter, tjenestemænd, rektorer, elever, skolelærere og andre pædagoger i Øresundsregionenen. Derudover har projektet givet alle projektdeltagerne en øget viden om holdbar udvikling.

Københavns Kommune, Malmö stad og Malmö högskola har siden indledt et samarbejde om udveksling af metoder, erferinger og viden om undervisning inden for holdbar udvikling. Dette arbejde sker i projektet Öresundsklassrummet Level 2, som du kan læse mere om her .

Video

Læs mere om projektet

 Øresundsklassrummet Urban X rapport

Rapport: "Ny bæredygtig skole i Nordhavn"

Læs unges egne forslag til en ny bæredygtig skole i Nordhavn

Fakta om projektet

Kontakt:

Åsa Hellström

asa.hellstrom@malmo.se

+46 40342223

Webside:

www.oresundsklassrummet.eu/

Delprogram: Öresund

Lead Partner: Malmö stad/Miljöförvaltningen

Projektpartnere: Lunds kommun/Barn- och skolförvaltning, Lunds Öster/Barn- och skolförvaltning, Lunds universitet, Malmö högskola, Københavns Kommune/Børne- og ungdomsforvaltningen

Projektperiode: 1 april 2010 – 31 mars 2013 [Projektet er afsluttet]

Projektets samlede budget: 2 007 736 EUR

Udbetalt støtte fra ERUF: 1 003 868 EUR

Kontakt: Åsa Hellström

E-mail: asa.hellstrom@malmo.se

Tel: +46 40342223

Webside: www.oresundsklassrummet.eu/