Målet næsten nået: Prioriterer brobyggerprojekter
Vi er nu næsten i mål med at fordele cirka 127 millioner euro til projekter i perioden 2014-2020. Det betyder, at vi ikke længere kan finansiere større satsninger og i stedet prioriterer ansøgninger om brobyggerprojekter.
Vi er nu næsten i mål med at fordele cirka 127 millioner euro til projekter i perioden 2014-2020. Det betyder, at vi ikke længere kan finansiere større satsninger og i stedet prioriterer ansøgninger om brobyggerprojekter.
”Vi er glade for, at det er gået så godt med at fordele de EU-penge, som vi blev bedt om i perioden 2014-2020,” siger programchef Magnus Schönning.
Det betyder dog, at vi i Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak ikke længere har midler til at finansiere større projekter eller at godkende tillægsbudgetter fra igangværende projekter.
”Vi prioriterer i stedet brobyggerprojekter, som har et mindre budget og fokuserer på at skabe nye projekter i 2021-2027. Vi kan også undtagelsesvis prioritere for-længelse af projekter,” siger Magnus Schönning.
Forhåbentlig nye midler i 2022
Det nye program for Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak åbner forhåbentlig for ansøgninger i foråret 2022, hvis det bliver godkendt af Europa-Kommissionen. Mere information kommer løbende på interreg-oks.eu.
”I den bedste verden kunne vi løbende give støtte til alle gode projekter. Sådan er virkeligheden desværre ikke, og for nu er puljen stort set tom. Vi håber derfor, at interesserede vil se mod næste programperiode og mulighederne for at søge midler dér,” siger Magnus Schönning.
Ansøgninger om brobyggerprojekter tages imod løbende, men holder som altid sommerferielukket i perioden fra den 11. juni til den 16. august.