Skab værdi med kommunikation
God kommunikation kan give en mere fokuseret problemstilling og føre til et bedre og tydeligere projekt, som andre kan se nytten af.
Erfaringer fra tidligere Interreg-programmer viser, at graden af succes i et projekt ofte hænger sammen med, hvor godt projektet har arbejdet med kommunikation.
God kommunikation med fokus på projektets resultater skaber værdi. Ikke bare for og i de deltagende organisationer, men også for Interreg Öresund Kattegat Skagerrak og EU. Samtlige gennemførte projekter bidrager til værdifuld viden om EU, Öresund-Kattegat-Skagerrak-området og grænseoverskridende samarbejde.
Gennem at arbejde med kommunikation både internt og eksternt vil du samtidig kunne fokusere din problemstilling og definere de aktiviteter, som kræves for at nå dit projekts mål og målgrupper.
Integrér kommunikationen i projektet
Kommunikationsarbejdet skal være en integreret del af dit projekt og udgøre én af dine hovedaktiviteter. Ved at integrere kommunikationsarbejdet i hovedaktiviteterne vil sammenhængen mellem projektets mål og midlerne som bruges for at opnå målene blive tydeligere.
Hvis du allerede fra starten af dit projekt arbejder med at definere behovet for dit projekt hos partnere og i samfundet og arbejder med en kommunikationsplan, som indeholder tydelige budskaber om projektet, er du godt på vej. Ved at have tydelige budskaber på plads kan du sikre og styrke forankringen i partnerskabet, forenkle finansieringen og styrke muligheden for at tiltrække ressourcer til projektet.